Pottetræer

POTTETRÆER SOM JULETRÆ


Pottetræerne egner sig både til den miljøbevidste forbruger og til forbrugeren som gerne vil sikre sig holdbarheden på et træ som skal stå i en længere periode indendørs. Ved at levere træet med rod er det naturligvis muligt for kunden at vande træet og på den måde forlænge træets levetid efter høst.

I takt med at der kommer større og større opmærksomhed på bæredygtighed og klimaaftryk søger flere og flere kunder også et produkt som kan forenes med disse principper. Her er pottetræerne en god mulighed, da det netop med pottetræer op til 1,5 meter er muligt at plante dem ud i haven igen efter jul.

Juletræet bliver derfor et mere permanent køb for den bæredygtighedsbeviste forbruger.
I videoen kan du se vores specielle pottetræer
blive gravet op med denne unikke maskine.

Opgravning af pottetræer

Hvert år graver vi store mængder træer op og sender afsted i potter. Til forskel fra pottegroede træer, bliver vores træer passet som ‘almindelige’ juletræer, og først i den aktuelle salgssæson bliver træerne gravet op med vores specialbyggede opgraver.

Denne metode sikrer et stærkere og mere naturligt træ, da træet gennem hele opvæksten får den fornødne plads, næring og vand. Hvis træet er under 1,25 meter påvirker det heller ikke synderligt muligheden for at træet kan plantes ud efter julen og leve videre.

Vi graver træer op i størrelser til 1,75 meter. Vi graver ikke nordmannsgran op, da pæleroden forhindrer at træerne står ordentligt i potte, men alle andre træsorter har vi god erfaring med.


Pakning og levering af pottetræer

Pottetræerne kan både pakkes på paller og CC-containere. Til levering udenfor Danmark anbefaler vi almindelige paller. Her er vægten afgørende for mængden af træer, der kan være på en palle.

Der findes flere forskellige metoder til at sikre røddernes holdbarhed. Bliver træerne sat i potter, kan potten pakkes i forskellige farver plastikposer. De holder på jorden i potten og fugtigheden. Der er også muligt at få træerne ‘bareroot’ - uden potte og jord, men med rødderne pakket i plastikposer.

Sidst, men ikke mindst, er det også muligt at få træerne leveret med jord omkring rødderne - uden potte - pakket med net for at fastholde jorden.

Kontakt os gerne, for at høre nærmere om priser og hvilke muligheder vi kan tilbyde dig.