Håndtering – specialtræer

HÅNDTERING - SPECIALTRÆER


Vi sender hvert år juletræer til det meste af Europa. Træerne fældes så tæt på afsendingstidspunkt som muligt, nettes og pakkes på paller, og læsses på lastbiler.

Vi har mulighed for både at pakke på klassiske juletræspaller eller på Europaller. Træer over 2,75 meter bliver nettet, men læsset løst.

Vi har stor succes med at sende disse træer på walking floor biler. Kontakt os for at høre nærmere om de forskellige muligheder vi kan tilbyde.
laciocarpa

Laciocarpa

fraseris

Fraseris

De forskellige trætyper

Laciocarpa
Abies Lasiocarpa stammer fra bjergene i Yukon, British Columbia. Træerne har en flot blålig, næsten sølvagtig farve og har også lang holdbarhed.
Fraseris/Frazer Fir
Abies Fraseri stammer fra det østlige USA, og har en naturlig slank form. Nålene er dybt mørkegrønne og kan have en svag terpentinlignende duft. Holdbarheden er god.

Opgravning af pottetræer

Hvert år graver vi store mængder træer op og sender afsted i potter. Til forskel fra pottegroede træer, bliver vores træer passet som ‘almindelige’ juletræer, og først i den aktuelle salgssæson bliver træerne gravet op med vores specialbyggede opgraver.

Denne metode sikrer et stærkere og mere naturligt træ, da træet gennem hele opvæksten får den fornødne plads, næring og vand. Hvis træet er under 1,25 meter påvirker det heller ikke synderligt muligheden for at træet kan plantes ud efter julen og leve videre.

Vi graver træer op i størrelser til 1,75 meter. Vi graver ikke nordmannsgran op, da pæleroden forhindrer at træerne står ordentligt i potte, men alle andre træsorter har vi god erfaring med.


Pakning og levering af pottetræer

Pottetræerne kan både pakkes på paller og CC-containere. Til levering udenfor Danmark anbefaler vi almindelige paller. Her er vægten afgørende for mængden af træer, der kan være på en palle.

Der findes flere forskellige metoder til at sikre røddernes holdbarhed. Bliver træerne sat i potter, kan potten pakkes i forskellige farver plastikposer. De holder på jorden i potten og fugtigheden. Der er også muligt at få træerne ‘bareroot’ - uden potte og jord, men med rødderne pakket i plastikposer.

Sidst, men ikke mindst, er det også muligt at få træerne leveret med jord omkring rødderne - uden potte - pakket med net for at fastholde jorden.